Seneest opdateret 1. juni 2026
Bestyrelsen i Hørsholm Golfklub har valgt at stille findmedspillere.nu til rådighed for klubbens medlemmer. Formålet er at gøre det lettere at finde medspillere, udvide sin bekendtskabskreds og få endnu flere gode timer på golfbanen.
Har du konstruktive forslag eller bemærkninger, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen via gruppen her på siden.
Bestyrelsen ønsker, at alle brugere bidrager til et positivt, venligt og inkluderende fællesskab. Derfor forventer vi, at medlemmer:
- Behandler hinanden med respekt og høflighed.
- Kommunikerer i en venlig og sober tone.
- Er åbne over for spillere på alle niveauer, aldre og handicap.
- Respekterer, at alle frit kan takke ja eller nej til en invitation uden at skulle begrunde deres valg.
- Melder afbud så tidligt som muligt, hvis de bliver forhindret.
- Undgår personlige angreb, nedladende kommentarer eller diskriminerende adfærd.
- Respekterer andre medlemmers privatliv og ikke deler kontaktoplysninger eller personlige oplysninger uden samtykke.
Bestyrelsen kan moderere opslag eller kommentarer, der ikke lever op til disse retningslinjer, og i særlige tilfælde begrænse adgangen til platformen.
Vi håber, at findmedspillere.nu bliver et sted, hvor nye bekendtskaber opstår, og hvor klubbens medlemmer hjælper hinanden med at få endnu flere gode golfoplevelser.
God fornøjelse på banen
Bestyrelsen, Hørsholm Golfklub
